Anerkendende samtaler er ikke Positiv psykologi

Fokus på det positive frem for det negative.
Fokus på ressourcer frem for begrænsninger.
Fokus på løsninger frem for problemer.

Ja, det lyder jo rigtigt og er det ofte også. Det er ofte den måde, systemisk og narrativ terapi forstås af udenforstående. Men der er en forskel, og det kan i mine øjne forstås gennem begrebet anerkendelse.

I det negative, i begrænsningerne og i problemerne ligger nemlig ikke kun forhindringer for glæde og lykke. Til tider indeholder de også værdifuld mening for det enkelte menneske. Rettes blikket konsekvent væk fra det problemfyldte, mistes en mulighed for at opdage det fraværende, men implicitte.

Læs hele denne tekst »

Kommunikation på internettet

• Det må være tydeligt for enhver, at jeg har ret!
• Nej, det er klart for alle, at jeg har ret, og du er en skumbanan!
• At du overhovedet kan tænke sådan, viser bare, hvor stor en båtnakke du er!
• Din måde at kommunikere på understreger bare, at du er en skumbanan!
• Typisk for en båtnakke at argumentere så dumt!

Internettet indeholder massevis af tilbud om kommunikation. På fora, kommentar-bokse og på blogs af alle slags florerer kommunikationen på det lystigste – og på det groveste! Det har længe fascineret og udmattet mig at følge kommunikation af ovenstående art.

Det kan være basalt gribende for læseren, men ofte også destruktivt for ethvert ønske om at nå frem til noget som helst konstruktivt eller nyt. Kommunikationen sidder pludselig fast og fortsætter af samme spor – uden anden udvikling, end at grøfterne graves dybere. Som vidne til det sidder jeg ofte med en fobløffelse over, hvor uciviliseret og uden netikette folk kan gå til hinanden i disse nye medier.

Hvad er det, der sker?

Læs hele denne tekst »

Giv de marginaliserede en stemme!

Mennesker med et misbrug, af alkohol eller af stoffer, hører typisk ikke til de mest synlige i aviser, fjernsyn eller andre medier. På den måde ligner de på en prik de fleste andre marginaliserede grupper.

Når de endelig er i fokus, er det andre, der udtaler sig om dem. Det er os, de professionelle, de privilegerede, som udtaler os om dem, eller mere overordnet om misbrug og samfundets ansvar og den slags.

At det næsten aldrig er de marginaliserede selv, der taler – er efter min opfattelse et demokratisk problem! Store grupper i samfundet kommer ikke til orde.

Hvordan bliver de marginaliseredes stemmer understøttet? Og hvordan bliver de hørt?

Læs hele denne tekst »

Når hvid bliver til sort – om nul-tolerance

Hvor går tolerancens grænse? Sådan lød en reklametekst i forbindelse med en kampagne om “de fremmede” for 16 år siden i Ekstra Bladet, og i tilbageblik skabte den præcedens for en helt ny måde at benytte ordet tolerance på.

Tolerancen har fået en ond tvilling. Pludselig er der kommet et 0 foran. Fra et snævert og også tvivlsomt udgangspunkt i kriminalitetsbekæmpelse er det i dag oftest uproblematisk og stort set uimodsagt inden for en bred vifte af områder at benytte begrebet ”nul-tolerance”.

Nul-tolerance er blevet et positivt udtryk for at kunne stå fast. Ved at hævde sin egen manglende tolerance viser man, at man ikke finder sig i hvad som helst. Store dele af den offentlige opinion har bevæget sig fra så meget tolerance som muligt – til nul.

Læs hele denne tekst »