Social konstruktion – hvorfor?

Hvad nu, hvis alting ikke er, som vi tror?

Hvad nu, hvis det hele ikke er, som vi tror, vi ved, det er?

Hvad nu, hvis individet er en historisk konstruktion?

Hvad nu, hvis det gode, det skønne og det sande er kulturelt betinget?

Hvad nu, hvis terapi i stedet for behandling kunne være samhandling?

Hvis diagnose blev til dialog?

Hvis det, vi tager for givet, blot udtrykker et enkelt af mange perspektiver på virkeligheden?

Hvad nu, hvis modstridende virkeligheder ikke var et problem, men udtrykte en fantastisk vision om menneskelig sameksistens?

Hvad nu hvis …

Børns vilkår – var alting bedre i de gode gamle dage?

Moderne dages ungdom er fyldt med pjank og fjas
Det burde være moderne nu at være gammeldags
- Åge Stenfoft

Alt var meget bedre i gamle dage – også barndommen.

En typisk anke i dag er den omvendte af citatet ovenfor – at børn har for lidt tant og fjas. Tværtimod presses børn unødigt af øgede krav om at træffe vigtige beslutninger om livet meget tidligt. Hvad skal du være, kom hurtigere igennem og ud på arbejdsmarkedet. Fokusér, dygtiggør, effektivisér!

De presses desuden af kravene om at være på. Det er for det første i risikozonen for stress at være nødt til at sende 1000 sms’er om dagen, mens man kommunikerer på Messenger, Facebook, diverse fora og mere. For det andet går man glip af alt det, der er at lære om livet og sig selv ved ikke at være i ro og alene med sig selv og sine tanker uden at behøve at meddele dem til nogen imens.

Læs hele denne tekst »

Dilemmaer ved social konstruktion – Sandheden og Folkets stemme

Fører socialkonstruktionisme til populisme og meningsmålings-demokrati?

Socialkonstruktionismen indeholder en række dilemmaer eller paradokser, og dette er et af dem.

Verden kan ikke opleves direkte. Når vi ikke kan erkende virkeligheden direkte, kan vi heller ikke udtale os autoritativt om den store sandhed med stort S. Socialkonstruktionismens projekt eller det postmoderne projekt kan siges at være at vise, at Sandheden er til forhandling, at de store fortællinger er døde, at virkeligheden er konstrueret. Socialkonstruktionismen er en skeptisk position, også over for den store videnskabelige fortællings enerådende autoritet.

Da Nietzsche erklærede Gud for død, talte han oplysningstidens sprog. Fokus var på videnskab frem for religion, på viden frem for tro.

Men hvor flytter autoriteten sig hen, når den ikke længere tilhører det rationelle ræsonnement? Jeg ved det ikke, men tænker, at den på en måde flyttes til en slags enkeltindividets følelser og holdninger. Alle holdninger bør respekteres – og følges. Selv de irrationelle – for rationaliteten er jo ikke længere troværdig.

Læs hele denne tekst »

Misbrug og anerkendelse

Én gang alkoholiker, altid alkoholiker!
Han udviser typisk misbruger-adfærd!
Det er klart, han blev misbruger efter sin opvækst i en misbrugsfamilie!

Jo mere kategorisk et andet menneske beskrives, jo mere fremmed bliver dette menneske for os. Det modsatte synspunkt gør sig heldigvis også gældende: Jo tættere vi kommer på et andet menneske, jo mere komplekst træder den anden frem. Mennesket træder ud fra skyggen af misbruget og kan være meget andet og meget mere.

Læs hele denne tekst »

Misbrug og identitet

Mange er tilfredse med at kunne sige: ”Jeg er misbruger”, eller ”Jeg er alkoholiker”. Det kan være en lettelse, en måde at opleve sig forstået i sit problem. Det kan være en måde at finde et ord for noget, der plager én og som fjerner en del af skyldfølelsen. Og det kan være en måde at få adgang til et fællesskab af ligesindede. Ikke mindst kan det være første skridt til overhovedet at få behandling.

Alt dette er utroligt vigtigt, da alt for mange alt for længe oven i deres misbrug sidder fast i et spindelvæv af selvbebrejdelser og ideer om, at de bare burde ”tage sig sammen”. Et mentalt spindelvæv, som ofte gør ondt værre.

Der er dog et men.

Læs hele denne tekst »

Det økonomiske menneskes død?

Finanskrisen har haft mange ofre: Virksomheder, små og store, er gået ned, folk er blevet fyret i massevis, og ændringen i verdens magtfordeling skubbet lidt til.

Et offer, som der også har været talt om, er selve forestillingen om kapitalismen og om liberalismen som en uundgåelig og uundværlig del af et velfungerende samfund. Bankernes og børsernes grådighed har stillet spørgsmålstegn ved, hvor automatisk positiv kapitalismen er, og deres krak har stillet spørgsmålstegn ved selve fundamentet. Nemlig ideen om, at økonomien kan overskues og kontrolleres og kun kan bevæge sig i én retning, og det er opad og fremad.

Og ikke blot ideologien er ramt, men vi mennesker. Vores selvforståelse, rettere. Og her kommer det rigtigt psykologisk, socialkonstruktionistisk interessante på banen: Vi har nemlig ikke blot ideologier, som vi så udskifter ved passende lejligheder, når de ikke længere gør os godt. Nej, vi lever vores ideologier, vi er vores ideologier. Og denne ideologi har vi end ikke opdaget, at vi besad.

Læs hele denne tekst »

Alt er fortællinger – er det et problem?

Narrativ terapi og narrativ praksis mere bredt er blevet populært i stigende grad. For narrativ terapi har fortællingen som central metafor, og fortællingen er vor tids buzzword. Alt er fortællinger.

Inden for politik er tendensen tydelig: Spindoktorer og kommentatorer diskuterer, hvordan politikere tager sig ud, hvilken samlet fortælling, de passer ind i. Det politiske liv og medieverdenen analyserer, hvordan politikere håndterer emner ud fra strategiske hensyn.

Var det fx dygtigt, at det i sin tid lykkedes Anders Fogh indirekte at forsvare invasionen af Irak ved at undsige besættelsestidens samarbejdspolitik? Ikke: Var det rigtigt af ham? Ikke: Hvilken politik stod han for, og hvordan lykkedes det ham at få politik gennemført?

Nej, diskussionen gik typisk på: Hvordan lykkedes det at formidle fortællingen? Hvordan fik han solgt sit budskab?

Læs hele denne tekst »

Når hvid bliver til sort – om nul-tolerance

Hvor går tolerancens grænse? Sådan lød en reklametekst i forbindelse med en kampagne om “de fremmede” for 16 år siden i Ekstra Bladet, og i tilbageblik skabte den præcedens for en helt ny måde at benytte ordet tolerance på.

Tolerancen har fået en ond tvilling. Pludselig er der kommet et 0 foran. Fra et snævert og også tvivlsomt udgangspunkt i kriminalitetsbekæmpelse er det i dag oftest uproblematisk og stort set uimodsagt inden for en bred vifte af områder at benytte begrebet ”nul-tolerance”.

Nul-tolerance er blevet et positivt udtryk for at kunne stå fast. Ved at hævde sin egen manglende tolerance viser man, at man ikke finder sig i hvad som helst. Store dele af den offentlige opinion har bevæget sig fra så meget tolerance som muligt – til nul.

Læs hele denne tekst »

Evig kærlighed og den eneste ene

Tror du på den eneste ene?

Forleden blev jeg interviewet til en gratisavis i forbindelse med Valentinsdag om danskernes forhold til “den eneste ene”. Det fik mig til at overveje sagen nærmere: Hvordan kan det være, at godt fyrre procent i en undersøgelse angiver, at de tror på den eneste ene, på trods af de fleste menneskers personlige kendskab til kærlighed, som ikke holder: brudte parforhold, skilsmisser osv.

En gratisavis er en gratisavis. Den lægger ikke ligefrem op til lange og komplicerede refleksioner, så mange af de tanker, jeg talte om i min inspirerede sindstilstand, kom naturligvis ikke med i avisen. Så her vil jeg benytte muligheden for at bruge lidt flere ord. I korte træk drejer det sig om en opdeling i tre tilgange til kærlighed og den eneste ene. Kærlighedens tre ansigter i nutidens vestlige verden.

Læs hele denne tekst »