-
Parforholdet – du kan ikke slippe væk
17. marts 2010 Ingen kommentarerForestil dig at være lukket inde i et lille rum i 24 timer sammen med ét andet menneske uden muligheden for at slippe ud. Hvordan undgår I at få tiden til at gå uden at gå hinanden på nerverne eller komme op at skændes over småting?
Jeg kom til at tænke over dette, da jeg blev interviewet til Ekstra Bladet for et par uger siden. Her handlede det om parforholdet og ferie. Eller mere nøjagtigt: Hvordan klare en biltur til fx Spanien med sin partner i bilsædet ved siden af sig? Hvordan undgå at ende i konflikter, som man ikke engang har muligheden for at slippe ud af – med mindre man vil gå hele vejen hjem fra rastepladsen i Nordtyskland.
Med andre ord: Hvordan man lukker sig inde i et lukket rum i timevis uden at eksplodere og bide hovederne af hinanden?
-
Parforhold, Paradokser og Parterapi
4. marts 2010 2 kommentarerLivet er fuldt af paradokser. Paradokser gør livet interessant, de gør livet mindre enkelt og ligefremt. De komplicerer ting på den mest forunderlige måde.
Et paradoks indebærer en bestemt sandhed samtidig med dets modsætning. Paradokser er kittet i humor, humor af en særlig slags, i hvert fald. Det uventede, det der ikke umiddelbart hænger sammen eller modsiger sig selv. Den slags humor, som Monty Python eller Groucho Marx mestrede.
Også parforhold er fyldt med paradokser. Nogle af dem er konstruktive for parforholdet og forhindrer problemer, mens andre skaber dem. De konstruktive? Jo, det er dem, der i et parforhold får os til at se igennem fingre med det, som ellers ville bryde vores ubrydelige principper.
De sidste er oftest dem, der bringer par på kollisionskurs. Det er ofte en type paradokser, som kan lede folk til voldsomme konfronationer, til skilsmisse eller måske ligefrem til parterapi.
Seneste kommentarer