Dilemmaer ved social konstruktion – Sandheden og Folkets stemme

Fører socialkonstruktionisme til populisme og meningsmålings-demokrati?

Socialkonstruktionismen indeholder en række dilemmaer eller paradokser, og dette er et af dem.

Verden kan ikke opleves direkte. Når vi ikke kan erkende virkeligheden direkte, kan vi heller ikke udtale os autoritativt om den store sandhed med stort S. Socialkonstruktionismens projekt eller det postmoderne projekt kan siges at være at vise, at Sandheden er til forhandling, at de store fortællinger er døde, at virkeligheden er konstrueret. Socialkonstruktionismen er en skeptisk position, også over for den store videnskabelige fortællings enerådende autoritet.

Da Nietzsche erklærede Gud for død, talte han oplysningstidens sprog. Fokus var på videnskab frem for religion, på viden frem for tro.

Men hvor flytter autoriteten sig hen, når den ikke længere tilhører det rationelle ræsonnement? Jeg ved det ikke, men tænker, at den på en måde flyttes til en slags enkeltindividets følelser og holdninger. Alle holdninger bør respekteres – og følges. Selv de irrationelle – for rationaliteten er jo ikke længere troværdig.

Læs hele denne tekst »

Misbrug og identitet

Mange er tilfredse med at kunne sige: ”Jeg er misbruger”, eller ”Jeg er alkoholiker”. Det kan være en lettelse, en måde at opleve sig forstået i sit problem. Det kan være en måde at finde et ord for noget, der plager én og som fjerner en del af skyldfølelsen. Og det kan være en måde at få adgang til et fællesskab af ligesindede. Ikke mindst kan det være første skridt til overhovedet at få behandling.

Alt dette er utroligt vigtigt, da alt for mange alt for længe oven i deres misbrug sidder fast i et spindelvæv af selvbebrejdelser og ideer om, at de bare burde ”tage sig sammen”. Et mentalt spindelvæv, som ofte gør ondt værre.

Der er dog et men.

Læs hele denne tekst »

Når hvid bliver til sort – om nul-tolerance

Hvor går tolerancens grænse? Sådan lød en reklametekst i forbindelse med en kampagne om “de fremmede” for 16 år siden i Ekstra Bladet, og i tilbageblik skabte den præcedens for en helt ny måde at benytte ordet tolerance på.

Tolerancen har fået en ond tvilling. Pludselig er der kommet et 0 foran. Fra et snævert og også tvivlsomt udgangspunkt i kriminalitetsbekæmpelse er det i dag oftest uproblematisk og stort set uimodsagt inden for en bred vifte af områder at benytte begrebet ”nul-tolerance”.

Nul-tolerance er blevet et positivt udtryk for at kunne stå fast. Ved at hævde sin egen manglende tolerance viser man, at man ikke finder sig i hvad som helst. Store dele af den offentlige opinion har bevæget sig fra så meget tolerance som muligt – til nul.

Læs hele denne tekst »