-
Anerkendelse er ikke ros!
6. juli 2010 2 kommentarerEt barn sidder og tegner. Den voksne ser det og siger: “Den er flot. Hvor er du dygtig til at tegne!”
Et barn sidder og tegner. Den voksne ser det og siger: “Hvor ser det sjovt ud! Hvad tegner du?”
Så enkelt kan en forskel på ros og anerkendelse anskueliggøres. Firkantet sagt kan ros godt være anerkendende, men det kan også være det modsatte. Først og fremmest er ros en bedømmelse. En positiv bedømmelse, javist, men stadigvæk en bedømmelse.
Men hvad nu, hvis den voksne faktisk ikke syntes, at tegningen var flot? Og hvad nu, hvis barnet egentlig ikke tegnede med flothed eller dygtighed som fokus – men fordi det kan lide at tegne?
-
Alt er fortællinger – er det et problem?
11. marts 2010 Ingen kommentarerNarrativ terapi og narrativ praksis mere bredt er blevet populært i stigende grad. For narrativ terapi har fortællingen som central metafor, og fortællingen er vor tids buzzword. Alt er fortællinger.
Inden for politik er tendensen tydelig: Spindoktorer og kommentatorer diskuterer, hvordan politikere tager sig ud, hvilken samlet fortælling, de passer ind i. Det politiske liv og medieverdenen analyserer, hvordan politikere håndterer emner ud fra strategiske hensyn.
Var det fx dygtigt, at det i sin tid lykkedes Anders Fogh indirekte at forsvare invasionen af Irak ved at undsige besættelsestidens samarbejdspolitik? Ikke: Var det rigtigt af ham? Ikke: Hvilken politik stod han for, og hvordan lykkedes det ham at få politik gennemført?
Nej, diskussionen gik typisk på: Hvordan lykkedes det at formidle fortællingen? Hvordan fik han solgt sit budskab?
Seneste kommentarer