-
Giv de marginaliserede en stemme!
13. juni 2010 Ingen kommentarerMennesker med et misbrug, af alkohol eller af stoffer, hører typisk ikke til de mest synlige i aviser, fjernsyn eller andre medier. På den måde ligner de på en prik de fleste andre marginaliserede grupper.
Når de endelig er i fokus, er det andre, der udtaler sig om dem. Det er os, de professionelle, de privilegerede, som udtaler os om dem, eller mere overordnet om misbrug og samfundets ansvar og den slags.
At det næsten aldrig er de marginaliserede selv, der taler – er efter min opfattelse et demokratisk problem! Store grupper i samfundet kommer ikke til orde.
Hvordan bliver de marginaliseredes stemmer understøttet? Og hvordan bliver de hørt?
-
Misbrug og anerkendelse
3. maj 2010 Ingen kommentarerÉn gang alkoholiker, altid alkoholiker!
Han udviser typisk misbruger-adfærd!
Det er klart, han blev misbruger efter sin opvækst i en misbrugsfamilie!Jo mere kategorisk et andet menneske beskrives, jo mere fremmed bliver dette menneske for os. Det modsatte synspunkt gør sig heldigvis også gældende: Jo tættere vi kommer på et andet menneske, jo mere komplekst træder den anden frem. Mennesket træder ud fra skyggen af misbruget og kan være meget andet og meget mere.
-
Misbrug og identitet
8. april 2010 1 kommentarMange er tilfredse med at kunne sige: ”Jeg er misbruger”, eller ”Jeg er alkoholiker”. Det kan være en lettelse, en måde at opleve sig forstået i sit problem. Det kan være en måde at finde et ord for noget, der plager én og som fjerner en del af skyldfølelsen. Og det kan være en måde at få adgang til et fællesskab af ligesindede. Ikke mindst kan det være første skridt til overhovedet at få behandling.
Alt dette er utroligt vigtigt, da alt for mange alt for længe oven i deres misbrug sidder fast i et spindelvæv af selvbebrejdelser og ideer om, at de bare burde ”tage sig sammen”. Et mentalt spindelvæv, som ofte gør ondt værre.
Der er dog et men.
Seneste kommentarer