-
Det økonomiske menneskes død?
31. marts 2010 Ingen kommentarerFinanskrisen har haft mange ofre: Virksomheder, små og store, er gået ned, folk er blevet fyret i massevis, og ændringen i verdens magtfordeling skubbet lidt til.
Et offer, som der også har været talt om, er selve forestillingen om kapitalismen og om liberalismen som en uundgåelig og uundværlig del af et velfungerende samfund. Bankernes og børsernes grådighed har stillet spørgsmålstegn ved, hvor automatisk positiv kapitalismen er, og deres krak har stillet spørgsmålstegn ved selve fundamentet. Nemlig ideen om, at økonomien kan overskues og kontrolleres og kun kan bevæge sig i én retning, og det er opad og fremad.
Og ikke blot ideologien er ramt, men vi mennesker. Vores selvforståelse, rettere. Og her kommer det rigtigt psykologisk, socialkonstruktionistisk interessante på banen: Vi har nemlig ikke blot ideologier, som vi så udskifter ved passende lejligheder, når de ikke længere gør os godt. Nej, vi lever vores ideologier, vi er vores ideologier. Og denne ideologi har vi end ikke opdaget, at vi besad.

-
Når hvid bliver til sort – om nul-tolerance
25. februar 2010 Ingen kommentarerHvor går tolerancens grænse? Sådan lød en reklametekst i forbindelse med en kampagne om “de fremmede” for 16 år siden i Ekstra Bladet, og i tilbageblik skabte den præcedens for en helt ny måde at benytte ordet tolerance på.
Tolerancen har fået en ond tvilling. Pludselig er der kommet et 0 foran. Fra et snævert og også tvivlsomt udgangspunkt i kriminalitetsbekæmpelse er det i dag oftest uproblematisk og stort set uimodsagt inden for en bred vifte af områder at benytte begrebet ”nul-tolerance”.
Nul-tolerance er blevet et positivt udtryk for at kunne stå fast. Ved at hævde sin egen manglende tolerance viser man, at man ikke finder sig i hvad som helst. Store dele af den offentlige opinion har bevæget sig fra så meget tolerance som muligt – til nul.
Seneste kommentarer