Anerkendende samtaler er ikke Positiv psykologi

Fokus på det positive frem for det negative.
Fokus på ressourcer frem for begrænsninger.
Fokus på løsninger frem for problemer.

Ja, det lyder jo rigtigt og er det ofte også. Det er ofte den måde, systemisk og narrativ terapi forstås af udenforstående. Men der er en forskel, og det kan i mine øjne forstås gennem begrebet anerkendelse.

I det negative, i begrænsningerne og i problemerne ligger nemlig ikke kun forhindringer for glæde og lykke. Til tider indeholder de også værdifuld mening for det enkelte menneske. Rettes blikket konsekvent væk fra det problemfyldte, mistes en mulighed for at opdage det fraværende, men implicitte.

Læs hele denne tekst »

Anerkendelse er ikke ros!

Et barn sidder og tegner. Den voksne ser det og siger: “Den er flot. Hvor er du dygtig til at tegne!”

Et barn sidder og tegner. Den voksne ser det og siger: “Hvor ser det sjovt ud! Hvad tegner du?”

Så enkelt kan en forskel på ros og anerkendelse anskueliggøres. Firkantet sagt kan ros godt være anerkendende, men det kan også være det modsatte. Først og fremmest er ros en bedømmelse. En positiv bedømmelse, javist, men stadigvæk en bedømmelse.

Men hvad nu, hvis den voksne faktisk ikke syntes, at tegningen var flot? Og hvad nu, hvis barnet egentlig ikke tegnede med flothed eller dygtighed som fokus – men fordi det kan lide at tegne?

Læs hele denne tekst »

Giv de marginaliserede en stemme!

Mennesker med et misbrug, af alkohol eller af stoffer, hører typisk ikke til de mest synlige i aviser, fjernsyn eller andre medier. På den måde ligner de på en prik de fleste andre marginaliserede grupper.

Når de endelig er i fokus, er det andre, der udtaler sig om dem. Det er os, de professionelle, de privilegerede, som udtaler os om dem, eller mere overordnet om misbrug og samfundets ansvar og den slags.

At det næsten aldrig er de marginaliserede selv, der taler – er efter min opfattelse et demokratisk problem! Store grupper i samfundet kommer ikke til orde.

Hvordan bliver de marginaliseredes stemmer understøttet? Og hvordan bliver de hørt?

Læs hele denne tekst »

Misbrug og anerkendelse

Én gang alkoholiker, altid alkoholiker!
Han udviser typisk misbruger-adfærd!
Det er klart, han blev misbruger efter sin opvækst i en misbrugsfamilie!

Jo mere kategorisk et andet menneske beskrives, jo mere fremmed bliver dette menneske for os. Det modsatte synspunkt gør sig heldigvis også gældende: Jo tættere vi kommer på et andet menneske, jo mere komplekst træder den anden frem. Mennesket træder ud fra skyggen af misbruget og kan være meget andet og meget mere.

Læs hele denne tekst »