-
Børns vilkår – var alting bedre i de gode gamle dage?
26. maj 2010 Ingen kommentarerModerne dages ungdom er fyldt med pjank og fjas
Det burde være moderne nu at være gammeldags
- Åge StenfoftAlt var meget bedre i gamle dage – også barndommen.
En typisk anke i dag er den omvendte af citatet ovenfor – at børn har for lidt tant og fjas. Tværtimod presses børn unødigt af øgede krav om at træffe vigtige beslutninger om livet meget tidligt. Hvad skal du være, kom hurtigere igennem og ud på arbejdsmarkedet. Fokusér, dygtiggør, effektivisér!
De presses desuden af kravene om at være på. Det er for det første i risikozonen for stress at være nødt til at sende 1000 sms’er om dagen, mens man kommunikerer på Messenger, Facebook, diverse fora og mere. For det andet går man glip af alt det, der er at lære om livet og sig selv ved ikke at være i ro og alene med sig selv og sine tanker uden at behøve at meddele dem til nogen imens.
-
Dilemmaer ved social konstruktion – Sandheden og Folkets stemme
17. maj 2010 Ingen kommentarerFører socialkonstruktionisme til populisme og meningsmålings-demokrati?
Socialkonstruktionismen indeholder en række dilemmaer eller paradokser, og dette er et af dem.
Verden kan ikke opleves direkte. Når vi ikke kan erkende virkeligheden direkte, kan vi heller ikke udtale os autoritativt om den store sandhed med stort S. Socialkonstruktionismens projekt eller det postmoderne projekt kan siges at være at vise, at Sandheden er til forhandling, at de store fortællinger er døde, at virkeligheden er konstrueret. Socialkonstruktionismen er en skeptisk position, også over for den store videnskabelige fortællings enerådende autoritet.
Da Nietzsche erklærede Gud for død, talte han oplysningstidens sprog. Fokus var på videnskab frem for religion, på viden frem for tro.
Men hvor flytter autoriteten sig hen, når den ikke længere tilhører det rationelle ræsonnement? Jeg ved det ikke, men tænker, at den på en måde flyttes til en slags enkeltindividets følelser og holdninger. Alle holdninger bør respekteres – og følges. Selv de irrationelle – for rationaliteten er jo ikke længere troværdig.
-
Fokus på klienten, ikke terapeuten
10. maj 2010 Ingen kommentarerVores buschauffør ka’ godt køre bus
Der’ rigtig mange der’ rigtig tilfreds
Med hans niveau imellem bremse og gas
Jo, han kan godt styre bussen
Men ved han egentligt hvem der sidder i den?
Og hvor de egentligt gerne vil køres hen?
Hvad ved han helt præcist om kvinder og mænd?- Nephew: Danmark Man Dark
Klienten i centrum for terapien. Klientens mål som styrende for den terapeutiske samtale. Klientens tilfredshed som et mål for succesrig terapi. Indlysende sandheder? Tja, det burde de være…
-
Misbrug og anerkendelse
3. maj 2010 Ingen kommentarerÉn gang alkoholiker, altid alkoholiker!
Han udviser typisk misbruger-adfærd!
Det er klart, han blev misbruger efter sin opvækst i en misbrugsfamilie!Jo mere kategorisk et andet menneske beskrives, jo mere fremmed bliver dette menneske for os. Det modsatte synspunkt gør sig heldigvis også gældende: Jo tættere vi kommer på et andet menneske, jo mere komplekst træder den anden frem. Mennesket træder ud fra skyggen af misbruget og kan være meget andet og meget mere.
Seneste kommentarer