-
Skal børn have grænser?
24. april 2010 1 kommentarMange forældre, som jeg taler med som psykolog i København, er optaget af vanskeligheder med børneopdragelse. Vanskeligheder med grænser.
Der opstår en slags paradoks, som vel hænger sammen med idealet om den demokratiske familie. Det er helt forståelige problemer, for de udtrykker dilemmaet mellem at ville inddrage børn i udformningen af deres eget liv på den ene side, og på den anden side ansvaret som forældre for at hjælpe på den rette vej.
Paradokset, som opstår, er at der forhandles forskellige aktiviteter eller andet med børnene, sådan at de kan være med i at bestemme over deres eget liv. På et tidspunkt vil børnene bestemme noget, som ikke er muligt, eller som forældrene ikke synes om. Det hele kan til tider ende med en konflikt eller et meget kraftigt ”Nej”.
-
Se dit job fra tårnets top – gennem supervision
16. april 2010 1 kommentarJeg elsker indflyvningen til lufthavne. Jeg elsker oplevelsen af at se landet ovenfra, at se marker som kantede mønstre, veje som streger med små legetøjsbiler på. Fornemmelsen af at se en ny by i overblik, eller at se en kendt by fra et ellers ukendt perspektiv. Verden bliver på én gang større og mindre. Danmark bliver pludselig eksotisk.
Samme oplevelse af nye perspektiver, af det eksotiske i det velkendte, kan vi nogle gange få ved at se på os selv ovenfra.
Hverdagens rutiner og vaner beder ikke om det af sig selv, de er tit ikke de største tilhængere – så det kræver en indsats af en slags. Nogle går i terapi, andre giver sig på andre måder tid til med mellemrum at indtage et helikopterperspektiv på deres liv. Og selve blikket ovenfra er ofte det, der får os til at kunne se hidtil usete mønstre, og hidtil usete muligheder for forandring.
-
Misbrug og identitet
8. april 2010 1 kommentarMange er tilfredse med at kunne sige: ”Jeg er misbruger”, eller ”Jeg er alkoholiker”. Det kan være en lettelse, en måde at opleve sig forstået i sit problem. Det kan være en måde at finde et ord for noget, der plager én og som fjerner en del af skyldfølelsen. Og det kan være en måde at få adgang til et fællesskab af ligesindede. Ikke mindst kan det være første skridt til overhovedet at få behandling.
Alt dette er utroligt vigtigt, da alt for mange alt for længe oven i deres misbrug sidder fast i et spindelvæv af selvbebrejdelser og ideer om, at de bare burde ”tage sig sammen”. Et mentalt spindelvæv, som ofte gør ondt værre.
Der er dog et men.
Seneste kommentarer