Det økonomiske menneskes død?

Finanskrisen har haft mange ofre: Virksomheder, små og store, er gået ned, folk er blevet fyret i massevis, og ændringen i verdens magtfordeling skubbet lidt til.

Et offer, som der også har været talt om, er selve forestillingen om kapitalismen og om liberalismen som en uundgåelig og uundværlig del af et velfungerende samfund. Bankernes og børsernes grådighed har stillet spørgsmålstegn ved, hvor automatisk positiv kapitalismen er, og deres krak har stillet spørgsmålstegn ved selve fundamentet. Nemlig ideen om, at økonomien kan overskues og kontrolleres og kun kan bevæge sig i én retning, og det er opad og fremad.

Og ikke blot ideologien er ramt, men vi mennesker. Vores selvforståelse, rettere. Og her kommer det rigtigt psykologisk, socialkonstruktionistisk interessante på banen: Vi har nemlig ikke blot ideologier, som vi så udskifter ved passende lejligheder, når de ikke længere gør os godt. Nej, vi lever vores ideologier, vi er vores ideologier. Og denne ideologi har vi end ikke opdaget, at vi besad.

Læs hele denne tekst »

Den ikke-vidende ekspert – og andre paradokser i psykoterapi

”Det eneste, jeg ved, er at jeg ingenting ved”

- Sokrates

Inden for nyere systemisk terapi opereres med begrebet ”ikke-viden”. Terapeuten definerer sig som ikke-ekspert og ved ikke, hvad der er bedst for klienten. Det er en idé inspireret af socialkonstruktionismen – altså af en teoretisk position, som forstår mening som relationelt og kulturelt funderet, hvilket betyder, at vi som terapeuter ikke kan byde på andre sandheder end vores egne, og at vores ekspertudsagn måske, måske ikke passer på klienternes situation.

Det må da siges at være et paradoks, da klienten jo netop opsøger terapeuten for at få hjælp, fordi han eller hun kan noget andet end en kompetent ven, eller noget andet, end de selv har kunnet.

Læs hele denne tekst »

Parforholdet – du kan ikke slippe væk

Forestil dig at være  lukket inde i et lille rum i 24 timer sammen med ét andet menneske uden muligheden for at slippe ud. Hvordan undgår I at få tiden til at gå uden at gå hinanden på nerverne eller komme op at skændes over småting?

Jeg kom til at tænke over dette, da jeg blev interviewet til Ekstra Bladet for et par uger siden. Her handlede det om parforholdet og ferie. Eller mere nøjagtigt: Hvordan klare en biltur til fx Spanien med sin partner i bilsædet ved siden af sig? Hvordan undgå at ende i konflikter, som man ikke engang har muligheden for at slippe ud af – med mindre man vil gå hele vejen hjem fra rastepladsen i Nordtyskland.

Med andre ord: Hvordan man lukker sig inde i et lukket rum i timevis uden at eksplodere og bide hovederne af hinanden?

Læs hele denne tekst »

Alt er fortællinger – er det et problem?

Narrativ terapi og narrativ praksis mere bredt er blevet populært i stigende grad. For narrativ terapi har fortællingen som central metafor, og fortællingen er vor tids buzzword. Alt er fortællinger.

Inden for politik er tendensen tydelig: Spindoktorer og kommentatorer diskuterer, hvordan politikere tager sig ud, hvilken samlet fortælling, de passer ind i. Det politiske liv og medieverdenen analyserer, hvordan politikere håndterer emner ud fra strategiske hensyn.

Var det fx dygtigt, at det i sin tid lykkedes Anders Fogh indirekte at forsvare invasionen af Irak ved at undsige besættelsestidens samarbejdspolitik? Ikke: Var det rigtigt af ham? Ikke: Hvilken politik stod han for, og hvordan lykkedes det ham at få politik gennemført?

Nej, diskussionen gik typisk på: Hvordan lykkedes det at formidle fortællingen? Hvordan fik han solgt sit budskab?

Læs hele denne tekst »

Parforhold, Paradokser og Parterapi

Livet er fuldt af paradokser. Paradokser gør livet interessant, de gør livet mindre enkelt og ligefremt. De komplicerer ting på den mest forunderlige måde.

Et paradoks indebærer en bestemt sandhed samtidig med dets modsætning. Paradokser er kittet i humor, humor af en særlig slags, i hvert fald. Det uventede, det der ikke umiddelbart hænger sammen eller modsiger sig selv. Den slags humor, som Monty Python eller Groucho Marx mestrede.

Også parforhold er fyldt med paradokser. Nogle af dem er konstruktive for parforholdet og forhindrer problemer, mens andre skaber dem. De konstruktive? Jo, det er dem, der i et parforhold får os til at se igennem fingre med det, som ellers ville bryde vores ubrydelige principper.

De sidste er oftest dem, der bringer par på kollisionskurs. Det er ofte en type paradokser, som kan lede folk til voldsomme konfronationer, til skilsmisse eller måske ligefrem til parterapi.

Læs hele denne tekst »